Urat - English


a
b
ch
d
e
g
h
i
j
k
l
hl
m
n
ny
ŋ
o
p
r
hr
s
sy
t
u
w
hw
y

e


-ember wusyep gahe gahevspread talksalim tok i goTinge yember wusyep jahe jahe moi sye' ŋaiye sai seheime.They spread word to some places nearby.Ol i tokim long ol manmeri long wanwan ples i stap klostu long ol.
emberesp. var.mbereadjbigbikpelacf.ŋemberebig
-emberehevglean ; pick up grain from a head/kernelkisim hap kaikai long konTinge yemberehe wit esep sye' yono.They picked up some wheat kernels to eat.Ol i pikim sampela pikinini wit long kaikai.
-enanaingevcrushkrungutimTinge yenanainge wain esep.They crushed grapes.Ol i krungutim pikinini wain.
endeproa (indefinite) ; somewanpelaMiye' ende kin nat me poi.A man is coming to see us.Wanpela man i kam lukim mipela.
-endevdo ; make ; causemekim ; wokimYa mende tu'e lai?How do we do that?Bai mipela mekim olsem wanem?Kin si ŋende tuwei kin woworꞌe wusyep erŋeme ŋaiye dindiꞌ.He makes his wife to break law of marriage.Em i mekim meri bilong em i brukim lo bilong marit.Kin ŋende yukoh.He made a house.Em i wokim haus.ŋ
-ende bwili'e bwula'evpfool around ; do stupid thingsmekim hambak pasinLenge lahmiye' tinge yende bwili'e bwula'e sekete.Boys fool around a lot.Pikinini man mekim planti longlong samting.ŋ/n
-ende durevpreveal himself after hiding in a crowd or in jungleEither to avoid a fight or to talk with someone.kamap ples kliaMan i hait namel long ol man o hait long bus, na em yet i kamap ples klia.Ki ŋende dure lenge mitiŋ.He revealed himself among the crowd.Em i mekim em yet i kamap ples klia namel long ol bikpela lain.
-ende endeivpstealstilJekop ki ŋende endei yitini ŋam.Jekop stole my pay.Jekop stilim pe bilong mi.cf.-ende ŋendeistealmiye' endeithief
-ende hiptulvprunronNi kertenge susungurh ŋende hiptul no, na amba'e yitini bwore.You run in races, and you will get a prize.Yu ron long resis na bai yu kisim prais.
-ende jetuhwei tikir manah lohpinipmake (bird like) strokes on seavpswim breaststrokeswimcf.-ende taijele'swim (breaststroke, crawl)jetuhweibird type
-ende kursyemvpsnorepulim strongpela win long taim em i slipYai ŋam kin ŋende kursyem ŋembere sekete.My father snores a lot.Papa bilong mi i pulim strongpela win long taim em i slip.
-ende hlaihlaivpwander aroundgo raunŊup ende pe, Moses ŋende hlaihlai nal kekep gungurar ende ŋaiye mitiŋ pakai.One day Moses wandered around in the wilderness.Wanpela de Moses i go raun long ples weisan nating i no gat manmeri.
-ende mbep wimvplust forlaikim tumasPoi mende mbep wim me ŋaiꞌe ŋaiꞌe lenge mitiŋ.We lust for things of other people.Mipela i laikim tumas long ol samting bilong ol arapela lain.
-ende mevhappenkamap longPe, tinge gungru plai ŋoih yeriyembe wula wula me ŋaimune ŋaiye si ŋende me kin.And they were surprised and were worried about what had happened to him.Na ol i kirap nogut tingting planti wanem samting i kamap long en.
-ende mi'mi'vpprepare ; get ready ; do good ; blessredim ; mekim gutTinge yende mi'mi' ŋaiye minde ka yil loumbil pinip.They are getting everything ready to go on the ship tomorrow.Ol i redim ol samting long ol i go long sip tomora.Got ka ŋoih miꞌmiꞌ me yip.God will bless (lit. do good to) you.God bai mekim gut long yupela.cf.mi'mi'prepareŋ/n
-ende nihararmevplovelaikimYai ŋende nihararme ŋambaih talah kin.Father loves his grandchild.Papa i laikim tumas tumbuna pikinini bilong em.
-ende ŋai -anah -ikilꞌe wusyepvpprepare food to apologise for having made bad talkredim kaikai bilong tok sori long tok nogutKin ŋende ŋai uku ŋanah ŋikilꞌe wusyep kin.He made that food to apologise for his talk.Em i redim dispela kaikai bilong tok sori long tok bilong en.
-ende ŋendeivpstealstilTinge ka yende ŋendei yamba'e ŋai'e ŋai'e lalme.They will steal everything.Ol bai stil olgeta samting.cf.-ende endeistealmiye' endeithief
-ende ŋoiheminvpbe lazylesKut yukur pa yende ŋoihemin ŋaiye pa yende ŋai'e ŋai'e ŋaiye kin bwore, napakai.But do not be lazy of making all kinds of good things, no.Tasol maski yupela bai les long mekim olgeta gutpela samting, nogat.
-ende sisyo'vpbe calmi no wari tumas
-ende taijele'vswim (breaststroke, crawl)waswas ; stap long wara na tromoi lek han antap long waraKin papalai nangah ŋende tai jele' nal pinip umun tikih.He jumped (into water) swam to the lake shore.Em i kalap i go insait na waswas long raunwara i go long arere.cf.-ende jetuhwei tikir manah lohpinipswim breaststrokeŋ/n
-ende wachaihvmake trouble ; be hostile/enemy ; cause problemsbirua longKa ende wachaihme poi.He will cause us trouble.Em bai birua long mipela.cf.wachaih2harm ; hateŋ/n
-ende wimevlaugh at ; ridiculelap longPoi mende wime kin.We laughed at him.Mipela lap long en.ŋ/n
-ende yelvpblaze a trailwokobaut long rot i busLenge lahmakerep yende yel yal yer.The children blazed a trail.Ol pikinini i wokabaut krungutim gras i go long rot bus.